Speltede produkter fra Madame Butterfly

Heldige mig – jeg har haft fornøjelsen af at teste tre af Madame Butterfly’s produkter. Jeg fik tilsendt en lille kasse med godter, indeholdende speltkerner, speltgaletter og knækbrød – det er produkter, der er på mærkerne… Alle tre økologiske, nøglehuls- og fuldkornsmærkede.

SpeltkernerSpeltgaletterMB øko crispBread wholegrain

Her kommer lidt af mine tanker omkring produkterne.

Speltkerner

Jeg valgte at teste speltkernerne ved at lave en risotto uden ris – altså bare en otto, spelt-otto! Madame Butterfly har givet inspiration til denne på pakken, men hjemme ved os ligger champignon øverst i kostpyramiden (det vi spiser mindst af), så jeg kreerede min egen opskrift – den kan ses på min blog!

Spelt-ottoen var super nem at lave, passede fint sig selv i det meste af tiden under tilberedningen og så var den et formidabelt pift til den rest kalkunbryst, der var proteindelen af menuen.

Ingen madspild her – der var rigeligt til os tre derhjemme, og til min frokost dagen efter.

Spelt-otto

Speltkernerne er geniale til fyldigt og mættende tilbehør og så er ottoen sundere uden ris, med spelt!

Speltgaletter

Riskager, uden ris… Det kunne godt tyde på, at speltkernerne er ved at udkonkurrere risene fuldstændig… Hurra for det :-)

Galetterne er af 100% fuldkornsspelt – altså ingen salt og så alligevel overhovedet ikke kedelige. De er både sundere, mere luftige og med bedre smag end de traditionelle riskager.

Galetterne er flyttet ind på mit kontor – genialt, når sulten melder sig i løbet af eftermiddagen. Og i går, da stormen meldte sig og udsigterne til at komme hjem, blev udvidet, var galetterne god redning for min tomme mave.

Mellemmåltid

 

Fuldkornsknækbrød

Madame butterfly’s fuldkornsknækbrød smager godt – det smager rigtig godt… Men generelt er jeg nu mest til mit eget hjemmelavede knækbrød, så det er svært for mig at anmelde dette produkt, da mit grundlag for sammenligning dermed er meget spinkelt.

MEN sønnike har taget godt imod det og bruger det til at gumle godt i de bagerste gummer, hvor der kun mangler at bryde fire kindtænder ud.

Jeg må sige, at med knækbrødet lægger jeg dog særligt mærke til, at det i æsken er pakket i mindre pakker, så man er sikker på, at brødet holder sit knæk og ikke står og bliver blødt og kedeligt i skabet. Se det er smart!

Bonus! Stofindkøbsnet

Pakken fra Madame Butterfly indeholdt en lille bonus, et stofindkøbsnet – et af dem af de helt rigtige dimensioner: lang hank til over skulderen og cykelkurvvenlig, når det er fyldt! Hver gang jeg handler og tager det i brug til at pakke varerne, smiler jeg for mig til: “Hvor er det godt for miljøet og min pengepung, at jeg ikke købte en indkøbspose”.

Trackbacks

  1. […] Produkterne fra Madame Butterfly fik jeg gennem Consumer-lab! Se min produktanmeldelse ved Consumer-lab her. […]

Speak Your Mind

*