Mel og grød fra Skærtoft Mølle

skærtoftmølleJeg er vild med økologi. Jeg er vild med at lave min mad selv. Og så er jeg vild med lækre grafiske udtryk. Hvis du allerede nu har gættet, at jeg er vild med Skærtoft Mølle, så har du gættet rigtigt. Pakken med ølandshvedemel, kagemel, bagepulver og basisgrøden Rød Helved fløj direkte ind i mine køkkenskabe med et “jubi!”, og de fine indpakninger røg fluks på instagram.

ølandshvedebollerØlandshvedemelet forvandlede jeg til morgenboller ud fra den opskrift, som står på pakken. De var et hit. Melet smager næsten lidt af nødder og giver bollerne en fin, mørk farve, samtidig med at de stadig er hvedemelslette og luftige. Succes!

rødhelvedMorgengrøden Rød Helved (som jeg føler mig helt bad ass, når jeg spiser, på grund af navnet!) er også i den grad godkendt. 100 procent fuldkorn uden at være kedelig og med en fin, miljøvenlig kogeinstruktion på bagsiden, der involverer viskestykker og får mig til at tænke på risengrød. Den smager blødt og rart i sig selv og bliver forvandlet til mere end en basisgrød, når den får friske danske æbler, frysetørrede blåbær og et drys kanel eller en hurtig hindbærkompot og et skvæt sojamælk på toppen.

I søndags bagte jeg en æblekage af kagemelet og bagepulveret.Min eneste anke er, at bagepulveret kommer i små breve i stedet for en dåse; det er spild af papir. Ellers er jeg fan fra top til tå.

Du kan læse mere om Skærtoft Mølle på deres hjemmeside eller finde dem på facebook. Hurra for økologi, god smag og fine papirsposer!

Speak Your Mind

*