Grødgodt fra Skærtoft Mølle

Grove flager, farvefin frugt, en skefuld maveglad skyr og et drys hjemmelavet granola eller lidt favoritnødder er alt det gode, man behøver. Jeg er for længst hoppet med på den hippe grødvogn, for det både mætter og smager dejligt. Det er en grødgod morgenmadsklassiker.

Grov og fløjlsblød hverdagshelt
En ny hverdagshelt i grødgryden er Rød Helved fra Skærtoft Mølle, som er en fyldig blanding med 100 % fuldkornsflager af spelt, rug, hvede og knækkede ruggryn. Normalt kan de lidt grovere grødtyper være en tung oplevelse at gnaske sig igennem, men den her er fløjlsblød i konsistensen og har en naturlig sødme.

Vi har allerede gjort grøden til en fast og ustresset del af vores morgener, for den passer ret meget sig selv efter fem minutters tid og kræver kun et par opmærksomme runder med grydeskeen ind i mellem kaffe og radio.

Mestre i økologisk madnydelse
Skærtoft Mølle er nok mest kendt for at trylle med kornkerner og kværn i deres økologiske melproduktion. Grundlæggende elsker de at gøre økologiske råvarer til en madnydelse, og jeg kan kun anbefale at tage del i deres simple og sunde grødglæde.

+ Følg med på Skærtoft Mølles Facebook for brødlækre opskrifter og øko-inspiration.

Comments

  1. Margot Bentkjær says:

    Hej. Grøden ser lækker ud. Hvor kan man købe den? Jeg bor i Odsherred på Vestsjælland.

    Venlig hilsen
    Margot Bentkjær

  2. charlotte says:

    Godt spørgsmål. Produkterne kan købes i Coops forretninger: Superbrugsen, Dagli’brugsen, Kvickly og Irma. Nogle steder har de et begrænset sortiment – andre steder har alle produkter. Derudover har Løvbjerg udvalgte varer på spot, og også andre butikker forhandler produkterne.
    Få oplyst nærmeste forhandler ved at sende en mail til Skærtoft Mølle, se kontakoplysninger her: http://skaertoft.dk/kontakt/

    Med venlig hilsen
    Consumer-lab

Speak Your Mind

*