Farm Mountain kaffe-ekspert. Næsten

Salling Super

I lørdags var jeg på besøg i Aarhus og selvom jeg normalt afholder mig fra gågaden om lørdagen (især i turistsæson) så skulle jeg alligevel ned i Salling Super og lure på nye spændende delikatesser og finde en lille værtindegave til dem vi overnattede hos. Kaffe og chokolade falder næsten altid i god jord.

Der er ikke dét, som man ikke kan finde i Salling Supers afdeling, det er alt sammen lækkert og eksklusivt, og nu hvor jeg sidder her og skriver om det , får jeg helt lyst til at tage tilbage og kigge lidt mere.

FMkaffen

Valget faldt på en kaffe fra Farm Mountain, og det var lige før jeg aldrig kom ud af kaffeafdelingen igen, da sælgeren var en meget entusiastisk kaffe-ekspert og især Farm Mountain bønnerne vidste han (tilsyneladende) alt om – så jeg fik en grundig gennemgang af de forskellige varianter, og det var super lækkert, selvom jeg helt sikkert ikke forstod halvdelen og – indrømmet – er lige så fascineret af design og virksomhedens værdier, som ristetemperatur og bønnestørrelse. Men hvor var det forfriskende at han var så begejstret – man får jo lyst til at købe hele forretningen!

FM_House_Blend

Som skrevet blev jeg i høj grad fanget af designet, – de klare farver og dét at hver kaffevariant er afbilledet med én af de kaffefarmere, der producerer bønnerne. Det virker ægte og rent billedligt ser man kaffeproducenten i øjnene. Jeg spurgte efter en koffein-fri variant, men det tilbyder mærket desværre ikke. (Til gengæld ved jeg nu nogenlunde den kemiske process hvor man fjerner koffeinen fra bønnerne, haha). Super service.

IMG_1952

 

Chokoladen blev droppet, da temperaturen udenfor mindede om 30 grader, men kaffen blev pakket sirligt ind og bliver forhåbentlig nydt af modtageren. Dette billede sendte de til mig efterfølgende, taget foran deres fine, gamle verdenskort:

fm_kristinefm_kristine

Farm Mountains vision: “Er at skabe et label som sikrer regnskovens eksistens/tilbagevendelse,
uden at ødelægge mulighederne for at farmerne har et sundt indtjeningsgrundlag”.

Jeg vil helt sikkert holde mere øje med Farm Mountain og hvilke cafeer, der forhandler kaffen. Den kan også kan købes på virksomhedens website: fmkaffe.dk, hvor man også kan læse meget mere om virksomhedens værdier og sociale ansvarlighed.

Speak Your Mind

*