Nem pengeoverførsel på mobil app

Endelig er der nogen der har lavet sådan en app

Og nej, jeg kan ikke påstå at jeg havde ideen, men nu jeg har set den virker det da logisk!
I weekenden opdagede jeg denne smarte app: “MobilePay”, som Danske Bank har lavet. Jeg var på sommerhus-tur og vi var 5 personer der skulle dele madomkostningerne. Her blev jeg introduceret for app’en, hvor jeg kan overføre penge bare ved at skrive navnet på den person i min mobile kontaktbog, som jeg skylder. Det altoverskyggende ord her er NEMT, og hurtig overstået. Og man slipper for at huske hvem der nu skylder hvem – også de små beløb, som måske kan synes for besværligt at lave en bankoverførsel på, men her tager det ingen tid. Og hvilken forbruger vil ikke gerne spare tid? Jeg vil.

IMG_1895 IMG_1896 IMG_1897

Kom selv i gang:

Find app’en i App store på din smartphone. Du skal indtaste dit mobilnummer, hvorefter du får en bekræftelses-sms. Herefter indtaster du din konto, og siger ja til at app’en må importere dine mobil-kontakter. Så skal du nemlig bare søge på dén person du vil overføre penge til og glemme alt om at udveksle kontonumre, for det husker app’en for dig. Virkelig smart. Man kan også sende en anmodning på et beløb og så skal modtageren ikke gøre andet end at sige OK, så bliver pengene trukket… Men de fleste af os kender nok den lunkne følelse af at bede andre om penge, de skylder, så om denne app gør det lettere, skal jeg ikke kunne sige.

Flere andre banker har også fulgt tendensen og lavet en lignende app med samme formål., hvilket virker lidt fjollet, når der nu findes én app, der virker, men den form for konkurrence ses hele tiden på app-markedet.

Speak Your Mind

*