Kaffe, der ikke bare er kaffe

For uger tilbage spottede jeg Little’s Instant Coffee på hylderne i Salling og har siden haft lyst til at prøve dem. Takket være duftprøverne blev jeg intet mindre end overbevist om, at især French Vanilla og Chocolate Caramel (men også Swiss Chocolate og Spice Cardamom…) var totalt vinderkaffe. Tanken om kaffe kombineret med chokolade…Mmm!

Og minsanten om ikke, jeg pludselig fandt både French Vanilla, Chocolate Caramel og Decaf stående på mit bord. Tid til en smagsoplevelse i særklasse – eller hvad?
Little's

Little's.

Både med og uden mælk synes jeg desværre ikke, at hverken Chocolate Caramel eller French Vanilla lever op til mine forventninger. Den tilsatte smag er for dominerende – i virkeligheden er det svært at smage sig frem til kaffen.
Tilsættes mælk, smager især French Vanilla af en omgang kaffe tilsat en lidt uheldig likør: Kaffen skal være meget stærk for, at det ikke bliver en halv-kvalm oplevelse. Det er en super ærgerligt, at den tilsatte smag ikke hitter. Desværre bliver den for unaturlig og kvalmende, modsat mine forventninger om, at kaffen blot havde et lækkert naturligt strejf af henholdsvis vanilje og chokolade/karamel.

Til gengæld er jeg glad for, at jeg prøvede en iskold frappuccino, som Little’s anbefaler. Som kold version tilsat mælk og isterninger er  Chocolate/Caramel virkelig et hit! Jeg slugte dernæst dén iced coffee, jeg fik blendet – og min veninde ligeså. Konklusionen må være, at kaffen tilsat smag gør det fremragende som frappuccino – og knap så godt som “klassisk” varm kaffe.

Men glem nu ikke Little’s Decaf! Dén smager rent faktisk af kaffe. God kaffe uden dikkedarer. Og som navnet antyder, er den uden koffein, hvilket gør den til et glimrende alternativ til teen, når klokken har passeret 20.

Har du lyst til at prøve de forskellige varianter, og måske finde ud af, at de er gode til bagning osv., kan du finde en forhandlerliste her.

Speak Your Mind

*