‘Ren’ forkælelse

De seneste 3 uger har jeg haft fornøjelsen af at teste Fryd Dig’s saltskrub og kropsolie med morgenfruer. Produkterne er først og fremmest udarbejdet af rene og naturlige danske råvarer – og tilmed økologiske og uden kemi. Et faktum jeg sætter meget stor pris på når jeg vælger et produkt.

Jeg har brugt de 2 produkter jævnligt gennem de sidste 3 uger og de er faldet godt ind som supplement i min ‘normale’ skønheds- og pleje procedure. Jeg har først og fremmet anvendt saltskrubben i badet ca 2-3 gange i ugen og har de samme dage udskiftet min Rudolph Care bodylotion med Fryd Dig kropsolien. Konsistensen og ingredienserne i saltskrubben er meget lækre og efterlader huden med en følelse af øjeblikkelig virkning samt en rensende og ren fornemmelse. Saltet er dog en smule groft og gør, at man skal massere meget blidt mod huden. Kropsolien er perfekt som finish efter saltskrubben og jeg føler allerede, at produkterne har forlænget levetiden på min bløde og fugtige sommerhud – trods det, at kalenderen nu skriver primo oktober. Jeg har på ingen måde en kompliceret hud, men efter sommerens glød og varme stråler har min hud ofte tendens til at virke mere tør, og kræver i denne halvdel af året lidt ekstra fugt. Jeg tror meget vel, at Fryd Dig produkterne kan være mit våben mod tør hud dette efterår.

Udover, at saltskrubben kan bruges på hele kroppen tiltaler det mig også, at man dagligt kan bruge produktet som ekstra pleje til hænderne eller som skrub i fodbadet. Jeg vil helt sikkert se frem til at prøve begge dele i løbet af den kommende tid.

Ifølge Fryd Dig danner kropsolien rammer for ekstra velvære og kan udover at anvendes som bodylotion også bruges i mange flere sammenhænge. Bl.a. har jeg testet kropsolien som massageolie og som alternativ til sæbe ved barbering af mine ben. Begge dele klarede produktet til perfektion. Dog vil jeg primært fortsætte med at bruge olien som supplement til min bodylotion.

Alt i alt ser jeg Fryd Dig produkterne som et rigtigt lækkert produkt som jeg helt klart kan anbefale til andre der ønsker at forkæle sig selv og sin hud med et lækkert naturligt, dansk produkt uden kemi. Du kan læse mere om Fryd Dig og produkterne lige her

Trackbacks

  1. […] Du har mulighed for at læse min anmeldelse lige her! […]

Speak Your Mind

*