Et nostalgisk gensyn

Autencitet i kaffen…

og mad med minder er nogle af kodeordene for dette indlæg, inspireret af mit seneste visit til Aarhus. Efter mange års studietid i byen, er de fleste caféer afprøvet, og Barasso har efterhånden ikke den største stjerne i min bog. Men ét sted som skiller sig ud fra mængden, og som er dukket op siden jeg flyttede derfra er Løve´s Bog og Vincafé.  Som navnet antyder, byder caféen både på smæk-benene-op-i-morfar-stolen-og-læs-en-god-bog, vinsmagning eller bare en god gang kaffe. Flere lokale netværksgrupper mødes også gerne her, og det er der vist en god grund til. Så valget var ikke svært – en veninde og jeg skulle prøve det lidt mere anderledes og absolut autentiske sted i Nørregade. Vi bestilte hver en ostetallerken med fire små oste, oliven og tapanade, dejlig treat for en oste-elsker.
Som billedet afslører, fik vi da også kage til kaffen. Hvilken kage! Den ser ikke ud af meget, det indrømmer jeg – og måske var det det orange smørebræt eller stemningen, der fik mig til at tage et billede af den, men ved første bid udbrød jeg; Umm kiksekage! Selvom den overhovedet ikke havde set snerten af kiks. Men smagen bragte tydelige minder fra min barndom, hvor min bedstemor bagte kiksekage. (Den helt traditionelle med æg fra nabogården, hvor ingen satte spørgsmålstegn ved, om de var pasteuriserede eller ej.) Jeg elskede det, dengang og nu.


Billeder lånt fra: culture-casual.com

Skærpes vores opmærksomhed som forbruger mod nostalgisk mad?

Og så tænkte jeg på, hvad det mon er med os og nostalgien? Hvorfor er det bare så fedt at genopleve de ting fra barndommen, som vi holder allermest af?  Måske ligger svaret i, at vi mennesker har det med at romantisere barndommen en smule, og vi kan generelt godt lide at mindes tilbage og sige “Jah, det var dengang, hvor isen var større, sommeren var varmere og børnene legede med en pind.” Ligesom der er nogle retter, eksempelvis tartelleter, der får ansatte rundt omkring på arbejdspladser til at juble, fordi det er tartelet-dag. Jeg tror, det er grundet andre faktorer end bare smagen. Som kokken Martin Becker Rasmussen har udtalt om sommerens nationalspise: “Der er en hel del nostalgi forbundet med eksempelvis koldskåls-glæde. Smagen bringer os tilbage til barndommen, og derfor elsker vi det.”

Der er ikke noget som minder, og måske bliver de forvrængt en smule, men for mig er kiksekagen jo også et symbol på mine bedsteforældre og deres gård, hvor jeg ofte blev passet. De havde både grise, køer, katte, et stikkelsbærtræ og “fedtemadder”… Don´t get me startet! Som forbruger er det interessant at se, hvordan virksomheder og produkter prøver at tale til vores følelser især gennem vores barndomsminder. Senest har Premier-is lavet en 1-liter version “Gammeldags is” med beskrivelsen: “Vore ismestre har fremstillet en ekstraordinær flødeis, der smager som i de gode gamle dage.” Det er endda Vore uden s og producenterne er ismestre. Det er fint nok, men jeg vil personligt hellere ned til den lokale ismejerist, i mit tilfælde Zingoni Vini, som er pure italiensk og laver efter min vurdering byens bedste is. Byen er Holstebro. Og det er bare dejlig autentisk, at de italienske ejere selv har lavet isen og ved, hvad den består af. De værner nemlig om traditionen, den lokale råvare og ikke mindst den gode historie, alt sammen medvirkende til en god oplevelse.

Men er du enig, og hvad er mad-nostalgi for dig?

Hvis du er interesseret i forbrugertendenser, samfundet og i en gang i mellem at give din mening til kende om nye produkter, så meld dig til forbrugerpanelet Consumer-lab her.

Speak Your Mind

*